 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
Rødderne på en bonsai vokser hele tiden, og hvis ikke vi gør noget, vil rødderne til sidst fylde hele skålen, og træets rødder vil ikke få tilstrækkeligt med luft og vand. Derfor skal en bonsai med jævne mellemrum plantes om og have rødderne beskåret, således at de har mulighed for igen at vokse og udvikle sig. Unge træer der vokser meget, skal pottes om hvert år, mens ældre træer kun pottes om hvert andet eller tredje år. Alle bonsai kan pottes om i det tidlige forår. Når knopperne begynder at svulme, (men før de begynder at folde sig ud) er det rigtige tidspunkt. Stedsegrønne kan også pottes om i september.
|
 |
|
|
|
|
|
Før du går i gang kontrollerer du, at træet ikke er bundet fast til skålen på undersiden. Derefter løsner du rodklumpen hele vejen rundt med en skarp kniv, så lirker du forsigtigt træet ud af skålen. Du skal sørge for at jorden er så tør som muligt, da det gør arbejdet memmere, og rødderne skades mindst.
|
|
Så skal du have ”redt” rødderne ud, du kan bruge en strikkepind eller en spisepind eller måske en gaffel; der findes selvfølgelig specialværktøj til det også. Man arbejder fra kanten og ind mod stammen, jorden løsnes og rødderne rettes ud, også undersiden skal løsnes.
|
|
|
|
|
|
|
|
Når man har løsnet ca. en tredjedel, beskærer man rødderne hele vejen rundt og også på undersiden med en skarp saks.
|
|
Skålen gøres ren (evt. anvendes en ny lidt større skål) og drænhullerne i bunden dækkes med et fint net (kan købes hos forhandlerne, ellers brug fluenet).
|
|
|
|
|
|
|
|
Så fordeles et lag af din jordblanding i skålen, sådan at det danner ligesom en lille tue i midten.
|
|
Træet placeres oven på tuen og arbejdes forsigtigt lidt ned, husk at træet ikke må placeres midt i skålen, men lidt til en af siderne og lidt bagud. Mange bruger at trække et stykke bonsaitråd gennem drænhullerne, for på den måde at forankre træet.
|
|
|
|
|
|
|
|
Så fyldes jord hele vejen rundt og arbejdes ned mellem rødderne med en egnet pind, vær grundig og slut af med at fylde efter til ca. ½ cm fra skålens kant.
|
|
Til sidst sidst gøres overfladen pæn.
|
|
|
|
|
|
|
|
Man kan lægge et lag af jordblandingen i en finere kornstørrelse som afslutning.
|
|
Træet sættes i et fad med vand. Når jorden er mættet med vand, tages træet op, så overskydende vand kan dryppe af. Træet sættes et beskyttet sted i 3 uger, og vandes først igen når overfladen igen er tør.
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|