Jeg er født i 1943 i København, og er således vokset op i efterkrigstiden. Der hvor jeg kommer fra, var det almindeligt, at børn gik på fritidshjem efter skoletid. På det fritidshjem, hvor jeg gik, voksede der mange steder i sprækkerne i asfalten små selvsåede elmetræer. Det fascinerede mig at de lignede rigtige træer selv om de var små.

Da jeg var barn, holdt min far et magasin, der hed ”Populær Mekanik”. En dag læste jeg en artikel om kinesiske miniature-haver, jeg var meget optaget af billederne, og af det der stod. Min far fortalte at han som barn såede appelsinkærner i skallen af en halv appelsin, og noget med at man kunne lakerer skallen med shellak, for at den ikke skulle rådne. Jeg plagede min far til at give mig et udtjent akvarium, og i det plantede jeg en ”kinesisk miniature-have”. Det gik ikke så godt, jeg vidste ikke noget om dræn osv., så hele molevitten rådnede.

Da jeg var i midten af tyverne, læste jeg en artikel i ”Det Bedst”, om hvordan udstationerede amerikanske soldater i Japan, var blevet interesserede i bonsai, og at de havde taget nogen med til USA. Der var en del billeder med artiklen, og jeg var fuldstændig solgt, det ville jeg også dyrke.

I 1972 lånte jeg en bog på biblioteket, der hed noget i retning ”dyrkning af dværgtræer for begyndere”, der stod mange ting jeg ikke forstod, men jeg gik i gang med krum hals. Jeg var på det tidspunkt ret fattig, så det måtte ikke koste penge, derfor stjal jeg stiklinger i kommunale anlæg, og gravede op i skov, mark og krat, så jorden fløj om ørene. Der var dengang ingen bonsaipotter på markedet, så jeg plantede alt i muligt, f.eks. et ildfast fad til ovnen, som jeg borede hul i med et murerbor. Jeg boede på 2.sal og havde en altan til rådighed. så her blev der lavet hylder, og der blev fyldt godt op. Jeg fandt bla. et lille egetræ, der voksede i en hulning i en væltet træstamme, det var rigtig flot, med en tyk stamme og ganske små blade, jeg synes næsten at det lignede en rigtig bonsai, lige som jeg havde set det på billeder. Desværre havde jeg ikke nok forstand på det jeg lavede, og jeg havde jo læst i bogen, at man ikke skulle vande om vinteren, så da foråret kom var jorden som en sten, og træet sprang aldrig ud.

I midten af 1980’erne begyndte det for alvor at gå den rigtige vej, der var kommet gode bøger om emnet på markedet, og man kunne få rigtige bonsaiskåle. Jeg havde på nogen ferieture i Norge, fundet nogen rigtig gode grundlag, og jeg havde held med dem (jeg har dem endnu). Jeg opdagede også, at der var noget der hed Dansk Bonsai Selskab, og der meldte jeg mig ind. Da der så blev dannet en lokal aktivitetgruppe, kom jeg i kontakt med andre, der også dyrkede bonsai, og det havde enormt stor betydning at udveksle erfaringer med dem.

Fra 2003 har jeg været på efterløn, og har dermed mere tid til at dyrke bonsai, jeg er medlem af den lokale bonsaiklub, som mødes hver måned i Nykøbing Falster. Jeg deltager i Dansk Bonsai Selskabs udstillinger og vores egne lokale udstillinger, det giver også mange nye indput. Fremover vil jeg koncentrere mig mere om små bonsai, fordi det efterhånden kniber med at bære på de store.