Snøring

Man hører tit udtalelser som - ”se de binder ståltråd om træerne, for at de ikke skal vokse” -, det er selvfølgeligt det rene sludder, man snører en bonsai, for at kunne styre væksten i den retning man ønsker. Det kan f.eks. være for at få en bedre fordeling af grenene rundt om stammen, så de ikke skygger for hinanden.
Det kan også være for at ændre grenenes vinkel til under vandret, hvilket fuldstændigt ændrer indtrykket af træet, så det ser ældre ud. I øvrigt skal tråden fjernes igen, så snart grenene er ”vokset fast” i den nye position.

Grenene bøjes nedad

Til at snøre bruger man eloxeret bonsaitråd af aluminium, det fås i forskellige tykkelser, og kan købes hos de forretninger, der handler med bonsai og tilbehør. Man kan også bruge kobbertråd, som har den fordel, at man kan anvende tyndere tråd. Kobbertråd er dog dyrere og besværligere at bruge, og også sværere at skaffe. Til at fjerne tråden igen bruger man en tang, der er flad foran.

Tråd og tang

Når man skal snøre en gren, vælger man først den rette tykkelse tråd hellere lidt for tyk end for tynd, ca en fjerdedel af grenens tykkelse. Man snører altid tykke grene før tynde, og starter i den tykke ende af grenen.
Man begynder med at forankre tråden f.eks. ved at vikle en omgang om stammen, før man begynder at snøre ud af grenen. Hvis grenen skal bøjes nedad, begynder man med at snøre over grenen (og omvendt hvis man vil bøje opad), og man snører i en vinkel på 45
° , tråden skal ligge fast til grenen, men ikke være for stram. Hvis man snører flere grene, må trådene ikke krydse hinanden. Man kan lade et langt stykke tråd snøre to grene, ved at man snører en gang om stammen mellem de to grene.

Korekte snøringer

Man kan snøre hele året, men det er bedst efterår og vinter. Hvor længe tråden skal sidde afhænger af hvilket træ det er, nogen løvfældende kræver kun snøring i få mdr., mens f.eks. stedsegrønne især fyr kan kræve et år eller mere. Det er meget vigtigt, at man hele tiden holder øje med snøringerne. Grenene forøger nemlig deres tykkelse hele tiden, og man kan få nogen grimme snøremærker, der i nogen tilfælde ikke er til at slippe af med igen. Hvis man kan se at det er ved at gå galt, må man straks fjerne snøringen, og evt. snøre forfra den anden vej om grenen.

Snøreskade
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE