Mos

De fleste synes, at mos på jordoverfladen i vores bonsaiskåle er smukt og noget at stræbe efter. Der er heller ikke nogen tvivl om, at det pynter på helhedsindtrykket, og det er også værdsat ved bedømmelsen på udstillinger.

Der er imidlertid både fordele og ulemper forbundet med en mos-overflade. Til fordelene hører udseendet og mossets evne til at holde på fugtigheden. Det hindrer også at jorden skylles af rødderne, når man vander. Den største ulempe er, at jorden især om vinteren forbliver for fugtig, og at der kommer for lidt iltfornyelse i voksemediet, til skade for rødder og microorganismer.

Jeg synes ikke ubetinget at mos er et gode.

Hvis man ønsker mos er det tre metoder, som jeg har haft held med. Den nemmeste er at lade mosset komme helt af sig selv, og det gør det næsten altid. Den anden metode, som er noget hurtigere, er at klippe det øverste tynde lag mos meget fint af det man har i forvejen har (eller noget af det der gror i sprækker mellem fliser), og så tørre det i solen og drysse det på jordoverfladen, eller at gøre det uden at tørre det først. Begge dele virker lige godt. Den sidste metode er med en spartel at løsne sammenhængende mos flager fra fugtige fliser, mure eller jordoverflader. Man kan gå en tur i nabolaget, så vil man opdage mosflager mange steder. Når man har samlet mosflagerne, er det som at lægge puslespil på overfladen omkring træet.

Jeg vil anbefale den sidste metode, og kun til de træer man vil udstille. Ens træer har bedst af at være foruden mos, og mos er kun pænt i en begrænset tid; først dækker det ikke rigtigt, så er det pænt et stykke tid, og så bliver moslaget for tykt, tit op til 3-4 cm.