 |
|
|
 |
|
|
|
 |
Tjørn (Crataegus mongyna)
Dette træ (hvidtjørn) blev taget som etårig frøplante i foråret 1986.
Det voksede i en sprække ved dørtrinet til vores udhus.
De første år havde min datter det lidt for sjov. Det voksede i en hul sten, men hun var ikke så interesseret, og blev træt af det, hvorefter jeg overtog det. Det blev plantet i en alm. bonsaiskål, og jeg begyndte at træne det.
Træet har været svært at forme, fordi det sender nogle lange skud ud med langt mellem bladene, og næsten altid vinkelret på grenene. Skuddene vokser som regel også i en retning, der er uønsket. Jeg var på et tidspunkt ved at opgive det. Jeg beskar træet meget kraftigt, og besluttede, at hvis det ikke blev bedre, ville jeg smide det ud. Det blev bedre, og da andre sagde, at de synes, det var et godt træ, fik jeg mod på at beholde det.
Dansk Bonsai Selskabs aktivitetsgrupper fra Fyn og Sydsjælland deltog i 1995 i et flower-show i Knuthenborg Dyrepark, og her var træet udstillet for første gang. Ved den lejlighed fik prinsesse Alexandra foræret et egetræ.
Træet udviklede sig stadig, og blev bedre, i 1999 fik det diplom ved årsmødet. I 2000 købte jeg en rigtig flot skål (den dyreste jeg nogensinde har ejet), og i 2001 blev det så kåret som årets bonsai på årsmødet.
Med det her træ, som med andre, bliver det svære jo nok at holde det i en stand, så det ikke vokser ud af proportion. Der er desværre også det problem, at skålen er ved at være for lille.
Træet har været angrebet af en sygdom, der fik bladene til at ”krølle”, jeg fjernede alle angrebne blade, og sprøjtede med et svampemiddel, og det hjalp. Det har også været angrebet af rust, og her skal man huske at enebær og tjørn er gensidige værter for rust, så det er ikke godt at have begge arter på en gang.
(Se også billedgalleriet Tjørn)
Tjørn 2001
Skovfyr
(
pinus sylvestris)
I 1988 var jeg på sommerferie i det vestlige Norge. Meget af tiden gik med at kigge efter små træer, der egnede sig til en tilværelse som bonsai. Jeg havde ikke meget held med mig, men den sidste dag før hjemrejsen skete der noget.
Jeg stod og kiggede lidt mismodigt ud over fjeldene, da mit blik blev fanget af et par små fyrrekviste, der stak op af det våde mos lige for næsen af mig. Det var ikke et sted man kunne grave, underlaget bestod nemlig af et meget tykt lag vandmættet mos.
Jeg besluttede mig for at tage ”nælden ved roden”, og jeg stak mine fingre så dybt i mosset, jeg kunne, og trak til. Op kom en lang kroget stamme med små kviste på og en lille kompakt knudret rod.
Træet blev pakket med vådt mos om roden, derefter klemt godt ned mellem kufferter og andet bagage, og kom så på en to døgns rejse til Danmark, hvor den blev plantet i en skål.
Jeg følte nu, at jeg havde min første rigtige yamadori, og var ret spændt på om den overlevede.
Jeg havde på det tidspunkt ”leget” med bonsai i 12-13 år, men jeg følte bestemt ikke, at jeg havde den viden og erfaring, der skulle til, så jeg havde slet ikke nogen ide om, hvordan jeg skulle få en bonsai ud af det. Mine forestillinger gik hele tiden i retning af et ”traditionelt” træ, men problemet var jo at få stammen rettet ud. Til sidst indså jeg, at det nok ikke var måden at gøre det på. Jeg besluttede så at prøve mig frem, og bare tage udgangspunkt i den grundstruktur træet havde fra naturens hånd.
Træet kom sig fint oven på den hårde behandling, og viste sig meget villigt til at sætter mange nye skud.
Jeg eksperimenterede med forskellige hældninger på stammen og placering af grenene, og jeg endte med at lave en tæt krone ”oven på” stammen. Det viste sig efter nogen år ikke at være så god en ide. Kronen kom nærmest til at ligne en pelshue.
Det var med bankende hjerte, at jeg i 1997 klippede halvdelen af grenene af og tvang de øvrige grene nedad i stedet for opad. På en måde var jeg glad for træet, som det var, og jeg var bange for at ødelægge det. Heldigvis gik det godt, og jeg har ikke fortrudt.
Siden har træet udviklet sig og bliver bedre og bedre. det sidste der er sket, er at jeg har fjernet den nederste venstre gren og har lavet et jin på ”stumpen”. Derefter har jeg skiftet forside og træet har nu fået sin endelige form.
(Se også billedgalleri Skovfyr (3)
Fyr 2008
Eg
(Quercus Robur)
I 1973, da jeg lige var begyndt at dyrke bonsai, fandt jeg i skoven et lille egetræ. Det groede i savsmuldet i en hul væltet træstamme. Det var lille, havde en tyk stamme og små blade, det var i mine øjne den perfekte bonsai. Desværre havde jeg kun en altan at dyrke bonsai på, og ingen viden om vinteropbevaring, så da foråret kom, var det gået ud. Efterfølgende var jeg hele tiden på udkig efter et nyt egetræ. Det lykkedes af mange årsager først i 1991.
Dette træ er fundet i skovene omkring Vordingborg i foråret 1991.Det groede i en granplantage, og stod lidt skjult under en gran. Der sad en lang gren på den ene side, som stak ca 50 cm i vejret. Den blev skåret af, og såret lukkede sig lidt efter lidt, og er ikke længere synligt.
Jeg har prøvet forskellige skåle, for at finde en der passer til træet. Jeg mener nu at have fundet den rigtige.
I 2002 var træet på udstilling i Frankrig i forbindelse med EBA’s kongres, det havde det ikke godt af. Jeg måtte afløve træet, og kun ca 10% af bladene sprang ud igen. Det kan være en hård omgang for et træ at rejse så langt, og det sker ikke igen, uden jeg er med til at passe på det. Efter nogen år, hvor det er gået støt tilbage for træet, har jeg nu taget konsekvensen, og beskar træet kraftigt i 2006, jeg håber nu at det vil lykkes for mig at få det rettet op, og helst uden at den grimme beskæring ses for meget.
(Se også billedgalleri Eg)
Eg 2009
Skovfyr
(pinus sylvestris)
Dette træ er fundet i fjeldene i Telemarken tæt på Gaustatoppen i 1990, og blev transporteret hjem med vådt mos om rødderne og pakket mellem kufferter og andre pakke-nelliker i bagagerummet på en lille bil.
De fleste af de jin der er på træet, er naturens værk, og de var på træet, da det blev fundet. Der var en hulning foran på stammen, og angreb af borebiller, men dem fik jeg slået ihjel med sprit. Hulningen har efterhånden lukket sig, og barken er vokset hen over. Det andet år jeg havde træet, voksede der en stor træagtig svamp ud på stammen, jeg brækkede den af og penslede stedet med atamon, og den kom ikke igen.
Nålene på dette træ bliver ret gule om vinteren, det skabte lidt bekymring i begyndelsen, men da det sker hvert år, og da træet ellers synes sund og rask, må det vel være naturligt for træet. I efteråret er træet blevet kraftigt beskåret og snøret.
(Se også billedgalleri Skovfyr (4)
Fyr 2007
|
|
|
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|